Anita Dan 1962

 Så var min tid på søfartsskolen i Kogtved slut, og det var med glæde jeg forlod Eisfeldt, men mine kolleger på skolen havde jeg haft det rigtig godt med. Som min afløser kom Eigil Larsen, og han blev senere den nye forstander på skolen. Inde på rederiet i Hammerensgade 1 fik jeg senere udleveret halvanden meter stak af bøger, der omhandlede alt om flynavigation og de mange forskellige instrumenter i et flycockpit samt en hel masse mere, der havde med flyvning at gøre. På rederiet fik jeg desuden besked på at jeg senere igen skulle mønstre om bord på Anita Dan, men herom ville jeg få besked senere, så turen gik tilbage til Esbjerg og en kort ferie.

Den 16. februar 1962 rejste jeg til Nakskov, hvor Anita Dan lå på værft efter en kollision ud for den hollandske kyst, og her mønstrede jeg som 2. styrmand, og det var heldigvis stadig Ole Ulriksen, der var skipper om bord. Omstændighederne ved kollisionen husker jeg ikke, og selv om jeg har kigget husorganet ”Frivagten” igennem fra den tid, erfarer, man ikke noget, for det var ikke noget man skrev om i det blad. Men som det kan ses af mine billeder, havde det været ret alvorligt, og det havde taget en stor bid af midskibsbygningen i bagbord side foruden lavet et stort hul i skroget, som havde medført en alvorlig situation. Nå, på den måde fik jeg jo så et helt nyt kammer. Min bagage bestod i øvrigt af min store kurvekuffert, som næsten var fyldt op med bøger, og de vejede rigtig meget.

Efter reparationen gik vi igen ind i Finlandsfarten, og som sædvanlig var masser af is i Østersøen. Husker at vi sejlede igennem de brudte sejlrender ved Ålandsøerne, og lodsen kom ud til os på cykel. Senere oppe ved Kaskø måtte vi desuden have isbryderassistance til den konvoj vi sejlede i. I Kaskø lå der adskillige andre af rederiet skibe, men det at komme til kaj krævede en hel del arbejde for at få isflagerne væk. Men det var altid spændende at sejle på Finland om vinteren og se de store isbrydere i arbejde. Selv om temperaturerne var nede omkring de minus 20 grader, føltes det ikke så koldt, da det som regel var vindstille og sol, og på denne tid var vi da også fri for de mange myg. Om bord var der en rigtig god stemning, og det var en fornøjelse at sejle under Ole Ulriksen. I øvrigt havde jeg på frivagterne travlt med at gennemgå de mange bøger, jeg havde med, men fandt hurtigt frem til de bøger, jeg mente at ville få brug for, og det var især de bøger, der omhandlede flynavigation.

Da foråret kom, fik vi en rejse ned til Middelhavet, så turen gik ned over Biscayen, ned langs den portugisiske kyst og igennem Gibraltarstrædet. Langs den franske riviera sejlede vi tæt langs kysten, så vi kunne betragte alle de mange rigmandshuse og lystbådehavne, en herlig tur i det dejligste sommervejr. Rejsen gik hen til Livorno, mit første besøg i Italien. Losningen gik ikke alt for hurtig, så der blev også tid til, at vi kunne foretage en udflugt op til Pisa, hvor vi naturligvis skulle op og bese det skæve tårn. Fra Livorno gik rejsen tilbage til Spanien, hvor vi skulle laste salt til Island, men det var også her jeg skulle afmønstre sammen med chiefen.

Vi ankrede op ved Santa Pola, hvor vi blev sejlet i land. Vi havde heldigvis agenten med, som klarede alt papirarbejdet, og han fik sendt os videre op til Alicante, hvor vi blev indlogeret på et dejligt hotel som lå lige ud til den smukke havnepromenade. Dagen efter gik turen videre op til Valencia, hvorfra vi skulle med en flyver via London til København. I luftnavnen løb vi ind i problemer med min meget tunge kurvekuffert, da piloten nægtede at tage den med, så den ville blive eftersendt på anden vis. Endelig var vi da i luften, hvor vi så endelig kunne få vores morgenkaffe, men da chiefen tændte sin cigar, kom en stewardesse straks løbende med en kop vand og bad han slukke cigaren. Andre, der røg ildelugtende cigaretter, måtte gerne ryge. I København var jeg inde på rederiet for at få de sidste instrukser, hvorefter jeg kunne tage hjem til Esbjerg, til en lille ferie, og nogle dage efter ankom også min kurvekuffert. Den står for øvrigt stadig oppe på loftet.